Påske træf til Møn 2025
16 april - 21 april 2025
Campingtræf på Møn – påsken 2025
Onsdag den 16. april ankom vi til Keldby Camping, hvor vi slog os ned for nogle hyggelige og oplevelsesrige dage på Møn.
Torsdag gik turen til den idylliske ø Nyord, kendt for sin fredelige natur, gamle bindingsværkshuse og det hyggelige lille landsbyliv.
Om aftenen samledes vi i fælleslokalet på campingpladsen og nød en dejlig fællesmiddag i godt selskab.
Fredag besøgte vi Thorsvang Samlermuseum, hvor vi blev taget tilbage i tiden med gamle butikker, værksteder og en utrolig mængde spændende samlerobjekter.
Her fik vi også serveret en traditionel påskefrokost i deres hyggelige restaurant.
Lørdag brugte vi på shopping og sightseeing i Stege by, en charmerende købstad med små butikker, hyggelige caféer og masser af lokal stemning.
Søndag gik turen til Geo Center Møns Klint, hvor vi fik et spændende indblik i Danmarks geologiske historie.
Om eftermiddagen rundede vi turen af med lækre, hjemmebagte pandekager lavet af Jeanette – en perfekt afslutning på en skøn weekend.
Tak til alle for hyggeligt samvær og gode oplevelser – vi glæder os allerede til næste gang!
NB: Husk at logge på hvis du vil tilmelde dig træffet
Tilmelding senest d. 23 marts klik her
Deltagerliste klik her
NB: Husk at logge på hvis du vil tilmelde dig træffet
Vi skal bo på Keldby camping ca. 5 km øst for Stege
Pollerupvej 3, Keldby
4780 Stege
Tlf.nr. 41 16 93 03
Pris: 284 kr. for 2 personer incl. strøm.
Campingpladsen er en mindre campingplads med ca. 100 pladser.
Selve campingpladsen er Keldby gammel skole som blev nedlagt i 1968.
Den ligger midt på Møn kun 5 km. fra Stege.
Program:
Foruden fælles påskefrokost har vi under planlægning at besøge følgende steder:
Thorsvang samlermuseum:
Museet er indrettet som 18 små butikker fra 1920'erne.
Der findes en købmandshandel, der fungerer som indgang og billetkontor, er der en bank, en låsesmed, en undertøjsbutik,
en tobakshandel, en skrædder, et ismejeri, en slagter, en fotograf og et postkontor.
Foruden mange andre ting og sager.
Et fantastisk sted hvor alle kan finde noget at kigge på.
Mønsklint :
En tur til Mønsklint og Liselund slot skal vi da også have.
Stege by
Foruden at se byen, kan man også besøge Møns bryghus.
Spørgsmål:
Kontakt Ole på Email:
eller René på Email: